Et Elephant elhegn der er produceret helt tilbage til 1988 kan i princippet altid repareres.
Elephant elhegn er modul opbygget. Det gør det først og fremmest sikkert at bruge hvis uheldet skulle være ude, at det bliver ramt af et lyn. Det gør det også enkelt at udskifte en komponent.
I hovedtræk består et Elephant el-hegn af et Hovedprint, en lade kondensator, en Højspændings transformer, et Impulsforstærker print, samt et udgangsprint.
Hvis et Elephant elhegn "klikker" er hovedprintet OK, lyden bliver lavet af de sidste 2 komponenter på printet (støjspole og Thyristor). Lade kondensatoren bliver ladet op en gang i sekundet og herefter bliver energien frigivet videre til Højspændings transformeren som hæver spændingen op til ca 10.000 Volt. Transformeren er samtidig den galvaniske adskillelse som sikre at lynet ikke løber videre når den rammer el-hegnet.
Print i højre side af et Elephant el-hegn (impuls forlængerprint, udgangsprint og digitalprint) er alle nemme at checke for fejl. Da de alle sider på "højspændingssiden" med ca 10.000 Volt kan du næsten altid se op en kondensator er eksploderet, en modstand krakeleret eller brændt eller en diode er brændt over på "maven".
Der er flere måder at checke om el-hegnet er i orden. Enten med et måle- eller digitalinstrument der viser hvor kraftigt det slår eller ved at holde en skruetrækker på Jordterminalen og holde den 1-4 mm fra udgangsterminalen. Slår den en gnist er elhegnet i orden. De små el-hegn laver en lille gnist, og jo kraftigere den er jo størrer gnist giver el-hegnet. Du kan ikke ødelægge el-hegnet ved at kortslutte udgangen med jordterminalen.